Kæledyrssporere bruger typisk GPS og BeiDou-satellitpositionering, suppleret med Wi-Fi-positionering, LBS-basestationspositionering og AGPS-assisteret positionering for at opnå indendørs og udendørs positionering på flere-niveauer. Desuden anvender nogle nyere trackere selv-organiserende netværksteknologi, uafhængig af offentlige mobilnetværk og deres tilhørende servicegebyrer. En enkelt lille basestation kan dække en rækkevidde på cirka 2,5 kilometer og understøtte samtidig sporing af flere kæledyr. Deres positioneringsnøjagtighed kan nå op på 2,5 meter eller inden for et område på 5-10 meter.
Tidlig datatransmission var afhængig af 2G-netværk, men nu bruges 4G LTE, Cat M1 og NB-IoT low-power wide-netværksteknologier almindeligvis til datatransmission, der understøtter realtidssporing. På grund af den gradvise udfasning af 2G-netværk har teknologien udviklet sig mod NB-IoT kombineret med Wi-Fi og basestationspositionering.
Kernehardware, såsom visse NB-IoT-chips, har lavt strømforbrug (0,9μA i PSM-tilstand), lille størrelse (13×14 mm) og høj integration, hvilket gør dem velegnede til trackere. Enhederne opnår kontrol med strømforbruget ved at anvende chips med lav-effekt og kommunikationsløsninger (såsom NB-IoT og Cat M1), hvor nogle enheder opnår standby-tider på flere måneder eller endda et år. Industrien oplever hurtig teknologisk iteration, og nogle produkter under udvikling arbejder på at forlænge locatorens batterilevetid til en måned.
